Indledning |
|
9 |
1: Grænsen mellem helbredelse og dødsleje: |
17 |
|
Foranderlighed som et grundvilkår for alle |
21 |
|
At blive rask – betyder det altid en kropslig heling? |
23 |
|
Definition af håb |
25 |
|
|
|
2: At turde møde døden (og hvad nu, hvis jeg ikke tør?): |
27 |
|
Tre nyttige spørgsmål, når modet svigter. |
29 |
|
Det bevidste valg at blive væk. |
31 |
|
Den døendes angst |
32 |
|
Erkendelse tager tid |
34 |
|
”Hvad er meningen?” |
37 |
|
Når den døende ikke vil tale om døden. |
40 |
|
Familiekonflikter |
41 |
|
|
|
3: At kunne stå i dødens rum. Hvad gør man? |
43 |
|
Din egen indstilling som pårørende eller ven |
44 |
|
Kommunikation med døende: |
48 |
|
Den døendes fysiske forfald – og dit blik |
49 |
|
Sid ikke bare der… gør noget! |
50 |
|
At give den døende værdighed |
53 |
|
Frustrationen over ”at blive passet ihjel!” |
56 |
|
Hvad sygdommen kan gøre ved et forhold/Personlighedsændringer |
57 |
|
Når den døende forlanger at dø. |
60 |
|
At forsone sig med andre og med livet. |
61 |
|
At fortælle sit liv |
65 |
|
Den religiøse eller spirituelle virkelighed |
66 |
|
At bruge kroppen – når ord ikke rækker |
70 |
|
Sid bare der… gør ingenting! |
74 |
|
At involvere børn. |
76 |
|
At være døende voksne med mindre og unge børn. |
79 |
|
Når børn er døende |
82 |
|
Udenforståendes rolle |
86 |
|
Paralleller mellem fødsel og død |
90 |
|
Når den døende ser der, ingen andre kan se. |
95 |
|
At vælge sit dødstidspunkt |
98 |
|
Det er hårdt arbejde at pleje en døende. |
101 |
|
Praktiske råd til den, der er omkring en døende |
103 |
|
Beslutningen om at slukke for respirator |
106 |
|
Dødens indtræden |
108 |
|
|
|
4. Beretninger fra dødens rum. |
117 |
|
Tak fordi du lærte mig ikke at være bange – Mette om sin 40-årige ægtefælles død. |
118 |
|
- men vi ville jo hellere have haft Louis til låns i 6½ år end slet ikke at have haft ham. Merete og Kim om deres søns død. |
125 |
|
Det er sjældent sådan, som man gerne vil have det – Henriette, 54 år, om sine forældres død. |
143 |
|
Her er et barn, hun skal dø, og det er jeres opgave at give hende et godt liv.” Ane om sin datter Sif, der døde 11 år gammel. |
149 |
|
|
|
5: Når døden er indtruffet: omsorgen for den døde. At våge og være. |
165 |
|
Hvad må og kan man? |
167 |
|
Hvad sker der med kroppen efter døden? |
169 |
|
Praktik omkring at gøre afdøde i stand. |
170 |
|
Forslag til at våge og være. |
173 |
|
6. Døden er ikke en ligning, der går op. |
177 |
|
Humor? |
180 |
|
At genindsætte den døde i sit liv. |
183 |
|
Forholdet til den døde er ikke statisk. |
185 |
|
Den ambivalente sorg. |
186 |
|
|
7: Afsluttende |
|
191 |
|
|
|
Appendikser: |
|
|
|
1. Kunsten at lytte |
197 |
|
2. Musikterapi |
201 |
|
3. Om massage og aromaterapi |
205 |
|
4. Andre kulturers våge- og sørgeskikke det første år. |
211 |
|
5. Inspiration til mindebog |
219 |
Praktiske oplysninger: |
|
|
|
Litteratur og websites |
222 |
|
|
|
|
|
|
|